70 m2 enderækkehus med god plads mellem hvert hus så der er "højt til loftet". Huset ligger få km. fra 6980 Tim, 6990 Ulfborg mm.
Inde:
ENTRE med direkte adgang til til praktisk BRYGGERS med grov-køkken med fast bordplade, vask samt fast skab - Her er der samtidig plads til vaskesøjle, fryser og meget andet man gerne vil gemme lidt væk. Derudover har entre adgang til KØKKEN med køl/frys, opvasker mm. og med god skabsplads. Både køkken og entre har direkte adgang til husets store, hyggelige STUE med parketgulv, med vinduer der giver et dejligt lysindfald og har tillige udgang til havens terrasse. Stuen har centralt placeret LAVENERGI luft/luft varmepumpe som via husets GENVEX anlæg varmer hele huset op.
SOVEVÆRELSE med faste skabe samt stor BADEVÆRELSE med gulvvarme og bruseniche, gulv-til-væg fliser på alle vægge.
Træparketgulve i alle rum samt klinker i entre og bad, linoleum i køkkenet.
Fabriksny vaskesøjle/fryser kan evt. medlejes for lidt ekstra pr. måned!
UDE:
Huset er bygget i 1988. Nyt tag 2023.
Hyggelig have med terrasse samt eget skur med strøm og cementgulv med mange anvendelses-muligheder.
Gode parkeringsforhold. Er du til lange ture i skoven - ja så er dette rette sted for dig!
Der betales DKK 1.350,00 for 3 stk. systemnøgler til lejemålet som naturligvis refunderes ved aflevering igen efter endt leje via flytteopgørelsen.
Navneskilt postkasse DKK 215,00. Forbrug (El og vand) betales direkte til værker efter egen måler
Husdyr tilladt efter særskilt, skriftlig aftale med udlejer (kræver indbetaling af ekstra 2 måneders forudbetalt leje som sikkerhed)
Forudsætning for lejeaftalens indgåelse
Det er en forudsætning for aftalens indgåelse at lejer inden nøgleovertagelse har underskrevet lejeaftalen, betalt 1. betalingen, tilmeldt fremtidige betalinger til BetalingsService som alt sammen gøres via lejers personlige login på BoligManager.
Underskrift senest 5 hverdage efter lejeren har modtaget aftalen, dog senest dagen før overtagelse af nøgler hvis lejer ønsker hurtig overtagelse - ellers bortfalder udlejers tilbud og lejemålet kan lejes ud til anden side. Betaling af 1. betaling senest 5 hverdage efter underskrift, dog senest 2 hverdage før overtagelse af nøgler hvis lejer ønsker hurtig overtagelse - ellers kan udlejer udleje lejemålet til anden side.