Kunne du tænke dig en lys 3-værelses lejlighed med lukket altan i Grønneparken? Boligen er ledig d. 1. september.
Boligen ligger tæt på indkøbsmuligheder, børnehaver, folkeskoler, hundeskov og Aalborg Universitet. Derudover er der ikke langt ind til Aalborg centrum med offentlig transport.
Afdeling, Grønneparken, som består af lejeboliger, heraf 40 ungdomsboliger, på Sebbersundvej, Feggesundvej og Aggersundvej. Afdelingen er opført i 1975 og fremstår efter en renovering i 2000 som et moderne byggeri med murstensfacader og gode, velindrettede boliger. Lejlighederne har 1-4 værelser, badeværelse, køkken med komfur og køle/fryseskab samt eget kælderrum. Lejligheder i stueplan har egen have, mens lejligheder på 1. sal har lukket altan. Lejligheder på 2. sal har væksthus. Grønneparken lever fuldt op til sit navn med sin placering midt i skønne og særdeles grønne omgivelser. Afdelingen er vores største og har masser af gode fællesfaciliteter: Vaskeri, legepladser, boldbaner, solgårde og fælleshus. Der er mulighed for at leje ekstra kælderrum.Boligen udlejes af en almen boligorganisation.
Det giver dig en række fordele at bo alment:
• Du har en rimelig husleje, da ingen skal tjene på beboernes husleje. Boligafdelingens regnskab skal balancere år for år.
• Du har mulighed for at søge om boligstøtte og indskudslån hos kommunen.
• Du får hjælp fra boligafdelingens ejendomsfunktionærer, når f.eks. vandhanen drypper eller toilettet løber.
• Du sparer op til den normalistandsættelse, som skal udføres af dig som lejer ved fraflytning. Udgiften til normalistandsættelse overtages nemlig gradvist af udlejer med 1 % pr. måned regnet fra lejemålets begyndelse og til lejemålets ophør. Når der er gået 100 måneder (dvs. 8 år og 4 måneder), vil udlejeren dermed have overtaget hele udgiften til normalistandsættelsen.
• Du har mulighed for at opnå særlig fortrinsret (via gratis medlemskab) til at komme i betragtning til en anden bolig i boligorganisationen.
På BoligPortal annonceres kun reelt ledige boliger uden eksisterende venteliste på annonceringstidspunktet.
Venligst kontakt udlejer, hvis du er interesseret i lejemålet.